Skip to content

Uge 6

Mandag – 11. maj

Mandagen gik med at udarbejde og færdiggøre projektbeskrivelsen for vores løsning til E.G.


Projektbeskrivelse – “The Solution”

Problem: E.G. har dobbeltarbejde, risiko for dobbeltbooking og et fragmenteret arbejdsflow. Johan mangler ét fælles sted at håndtere den indledende bookingproces — i dag indtaster han de samme oplysninger manuelt på tværs af flere steder.

Primær bruger: Johan

Nuværende proces: Johan opretter Trello-boards manuelt ud fra en template for hvert nyt arrangement. Oplysningerne registreres flere steder, og der er ingen automatisk kontrol for om en dato allerede er optaget.

Foreslået løsning: En samlet applikation der opretter Trello-boards for Johan ud fra oplysninger han indtaster ét sted. Applikationen integrerer med Trello API’et og kan dermed undgå dobbeltbookinger på tværs af bryllupper og sommerhuse.

AI-funktion: Udover at bruge AI som udviklingsværktøj er planen at inkorporere det funktionelt i en senere version: en løsning der kan gennemlæse dokumenter eller mails og automatisk udvinde relevante oplysninger — fx at en mail nævner 48 gæster, hvoraf 23 skal sove.

MVP: Et program der kan oprette Trello-boards fra templates på baggrund af oplysninger indtastet i applikationen.

Afgrænsning: Vi bygger ikke et kundevendt system, og vi bruger ikke databaser.

Åbne spørgsmål til kunden:

  • Hvordan tager bryllupper prioritet over sommerhuse — hvad er præcedensen?
  • Trello-template mangler — vi skal se et eksempel på et færdigt bryllups-board
  • Hvad har kunder af muligheder for tilvalg i kontrakten? (blomster, mad m.m.)
  • Hvad er normalt antal sovepladser for et bryllup?

Antagelser: Alle oplysninger og al koordinering foregår via Trello indtil videre.


Næste tre opgaver

  1. Udarbejd user stories og opsæt issues/kanban
  2. Udarbejd coding standards og fast instruktion til Claude
  3. Undersøg teknologivalg til projektet

Fredag – 15. maj

Fredagen var første rigtige byggdag. Vi samlede kravene, definerede hvad programmet præcis skal kunne, og udarbejdede teknologivalget for projektet. Derefter skrev vi en gennemgående og meget detaljeret prompt til brug i Claude Code — en slags master-instruktion der beskriver systemet, teknologierne, strukturen og forventningerne til kodeagenten. Et godt fundament at bygge videre på.